28-05-2001

En stor legedag

Grenaa Blad logo

Store Legedag 2001Store Legedag 2001 blev afviklet på en meget blæsende lørdag den 19. maj, men blæsevejret afholdt ikke legebørnene fra at møde talstærktop på dagen, hvor der var mange forskellige aktiviteter i og omkring Kulturhuset Pavillonen i Grenaa. Store Legedag blev indledt med optog gennem byen. FDF leverede musikken, og optoget bestod blandt andet af nogle meget festlige »bloddråber« fra Bloddonorerne i Grenaa. Mellem disse »bloddråber« fandt man imidlertid også en grøn »baktusse« (billedet nederst til venstre). Inde i baktusse-dragten befandt overlæge ved Grenaa Centralsygehus Tom Alsner sig i øvrigt, og han har på billedet netop »angrebet« et barn - sikkert med en slem fokølelse til følge. Men ellers gik det slag i slag ude såvel som inde, og de fremmødte børn kunne blandt andet spille basketball, bordtennis, rugby, billard, minitennis, dyrke boksning og skydning, ligesom bloddonorerne havde sørget for en Robinson-bane, som var meget populær, som det fremgår af billedet nederst til højre.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000