21-05-2001

Haves: Unge gymnaster Ønskes: Trænere/hjælpere

Grenaa Blad logo

GIF’s Gymnastik-afdeling har masser af ungdomsgymnaster, men mangler i udtalt grad trænere og hjælpetrænereNogenlunde således lyder et opråb fra Grenaa IF’s Gymnastik-afdeling. I afdelingen er man i fuld gang med at planlægge den nye sæson, men man står med det ikke særligt behagelige problem, at der mangler trænere/hjælpetrænere til nogle af børneholdene. Formanden Dora Rasmussen fortæller:

- Vores store far/mor/barn-hold mangler desværre også træner. Det ville være meget synd, hvis det ikke kan fortætte. Den hidtidige træner vil meget gerne hjælpe en ny i gang. Måske kunne løsningen være, at man er to om jobbet - så er man knap så bundet. Vi mangler også nogle stærke mennesker, der kan tage imod vores springgymnaster. Måske nogle forældre kunne have lyst? siger Dora Rasmussen, der har en forklaring på den kedelige ledermangel.
- Vi har jo - som alle andre foreninger her i byen - det problem, at når de unge mennesker skal videre i deres uddannelse, rejser de herfra. Nogle må da komme tilbage, men hvor er de?? Jeg synes man som sådan skulle tænke på alle de gode oplevelser man selv havde som ung gymnast. Det må man meget gerne følge sig forpligtet til at videregive til nye generationer af gymnaster. Vi tilbyder i den forbindelse alle trænere kurser, som afdelingen betaler, siger Dora Rasmussen, der opfordrer folk til at komme ud af busken ved at ringe eller skrive til én fra bestyrelsen.
- Man taler så meget om »Det grå guld«. Måske er der nogle fra denne gruppe som kunne have lyst til at være med, og derved opleve alle de glade børn. Vores store gymnaster - et rytme/springhold - er i øvrigt ved at samle penge ind til deres tur i uge 29 til minigymnastrada i Bürstadt i Sydtyskland, så hvis man står og mangler noget god underholdning til en sommerfest, så vil de meget gerne komme og vise, hvad de kan, slutter Dora Rasmussen.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000