21-05-2001

Maj-marked hos Steen Præst

Grenaa Blad logo

Maj-marked hos Steen Præst. Foto: Lene M. Madsen (1 af 4)Lørdag den 12. maj afholdt Bygma Steen Præst Trælast i Grenaa maj-marked og demonstrationsdag, og naturligvis var det ensbetydende med helt fantastiske forårstemperaturer. Lokalbefolkningen kvitterede da også for såvel arrangementet som vejrliget ved at møde op i stort tal til dette maj-marked, hvor der da også blev lokket med en lang række forskellige aktiviteter - blandt andet timesalgstilbud til rene foræringspriser. Var man på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt kunne man således sikre sig gadekoste, havetrillebører, skydestiger, drivhuse, havebænke i nyatoh-træ og stålreoler til meget små penge denne lørdag.

Desuden kunne man denne dag hos Bygma Steen Præst opleve et ballonræs (se billederne) og deltage i forskkelige konkurrencer. Ballonræset gik ud på, at man på et givent tidspunkt slap 100 balloner løs i butikken. I de 40 af ballonerne var der enten et gavekort til en værdi af 100 kroner - eller en flot gave fra én af byggemarkedets leverandører. Dette ballonræs blev lidt af et tilløbsstykke, men dermed var det ikke slut med konkurrencevirksomheden. Således kunne man også deltage i konkurrencerne »Bank et søm i« og »Gæt en skruekasse« - og i begge tilfælde vinde gavekort til værktøj. Endelig var der også tænkt på noget godt til ganen denne lørdag i maj hos Bygma Steen Præst Trælast i Grenaa, idet man til meget små demopriser kunne købe sig en øl eller en vand.
Maj-marked hos Steen Præst. Foto: Lene M. Madsen (2 af 4)
Maj-marked hos Steen Præst. Foto: Lene M. Madsen (3 af 4)
Maj-marked hos Steen Præst. Foto: Lene M. Madsen (4 af 4)

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000