16-05-2001
Byrådet har besluttet hvilke boligbyggerier der skal nyde støtte i 2002 og herefter

Boligorganisationerne i Grenaa er igen i år blevet hørt af Grenaa Kommune i retning af hvilke boligbyggerier de kunne tænke sig at iværksætte med kommunal støtte til næste år og herefter. Politikerne har efterfølgende studeret ønskelisterne fra henholdsvis Boligselskabet Grenaa af 1945, De Vanføres Boligselskab og Grenaa Andelsboligforening, og på det seneste byrådsmøde besluttede et stort flertal af byrådet, at der gives forhåndstilsagn til Grenaa Andelsboligforening med hensyn til opførelse af 13 almene ældreboliger i Fuglevænget, 10 almene familieboliger på Havnevej 34 - 1. etape - til »1945« - begge projekter i 2002 - og til 18 almene familieboliger på samme adresse - 2. etape - i 2003.

Den sidste sag var lidt tricky, for på den lukkede det af byrådsmødet var der en sag om køb af en ejendom. Den ejendom der var tale om var nemlig Havnevejen 34 (Havnevejens Beton), og det var jo et eller andet sted lidt svært for byrødderne på den åbne del af mødet at give forhåndstilsagn til et boligbyggeri i Havnevejen 34, når byrådet formelt set endnu ikke havde taget stilling til, om man fra kommunens side overhovedet ville købe matriklen. Derfor så borgmester Gert Schou sig nødsaget til at spørge byrådet, om man på forhånd ville godkende købet inden man tog stilling til hvilke byggerier der skal nyde støtte i de kommende år. Byrådet var med på idéen, og godkendte således købet på den åbne del af mødet, hvorefter man kunne behandle sagen. Kun SF’s Tom Mortensen var ikke tilfreds med Økonomiudvalgets indstilling. Han mente, at man i for ringe grad lyttede til boligorganisationernes ønsker på området.

Blandt andet vil »1945« gerne opføre cirka 45 almene familieboliger nord for Vindharpen. Et område Grenaa Andelsboligforening også har kig på. De Vanføres Boligselskab kunne for sin del - i samarbejde med 1945 - godt tænke sig at opføre 8-10 boliger til unge og yngre handicappede i Søndre Møllegraven.

Med hensyn til Havnevejen 34 bemærkede Tom Mortensen endvidere, at kommunen ikke burde videresælge noget før man var helt sikker på, at der under jordoverfladen ikke gemte sig overraskelser, der kan være ensbetydende med en ekstraregning til kommunen efter et salg.

Socialdemokraten Erik Hoberg syntes for sin del, at det var på tide, at man fik en debat om, hvorvidt det bør være boligselskaberne eller byrådet, der skal bestemme byudviklingen.

- Jeg synes langt hen ad vejen, at det er boligselskaberne der bestemmer byudviklingen ved at opstille den liste over ønskede byggerier og områder, som vi så kan vælge ud fra. Jeg så hellere, at det var os i byrådet der udstak områderne, så vi gik den anden vej rundt i stedet for. Vi skal have flyttet folk ud i nærheden af Mølleskolen. Der er ingen mening i, at de må køre med klasser på 17-19 elever på Mølleskolen, mens skolerne inde i byen har 25 elever i hver klasse, sagde Erik Hoberg.

De Konservatives Lisbeth Steninge efterlyste også mere fantasifuldhed på området.

- Hver gang der er en ledig grund, så ryger den til almennyttigt byggeri. Hvorfor skal det være en naturlov? Vi mangler spændende lejligheder til unge, der kan bruge sådanne som mellemstation inden de i ro og mag finder det helt rigtige hus, sagde hun.

Borgmester Gert Schou mente, at det var på sin plads at lave en boligkonference, hvor disse ting bliver vendt og drejet, så en sådan vil blive arrangeret i den nærmeste fremtid.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000