16-05-2001

Sidste udkald til Merete Barker-udstilling i Grenaa

Grenaa Blad logo

Det er ved at være sidste udkald for kunstinteresserede i Grenaa og omegn, hvis man endnu ikke har set billedkunstneren Merete Barker’s oliebilleder med arkitekturfantasier fra den store verden, som i øjeblikket udstilles på Grenaa Bibliotek. Sidste chance for at se udstillingen, der er arrangeret af Grenaa Kunstforening, er nemlig den 16. maj i indeværende uge.

Merete Barker er kendt som en dansk verdenskunstner, og er desuden kendt som én af de første kunstnere, som intenst benytter sig af computerens tekniske muligheder i henseende til malerisk-grafiske udtryk. Som elev af Richard Mortensen og Egill Jacobsen på det kgl. danske Kunstakademi har hun også lært at give afkald på det uvæsentlige - og formidle det i stort format. Hendes store lærreder beskriver det store i det små, og det minimale i det store. Og der er ikke tale om affotograferinger, men emotionelle sansninger.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000