08-05-2001

Dyrenes Gård åbner på fredag

Grenaa Blad logo

Dyrenes Gård i Balle slår Store Bededag fredag den 11. maj dørene op for en ny sæson, som kører til og med efterårsferien. Annelise K. Johansen fra Dyrenes Gård fortæller:
- Vi har fået trefarvet egern, og så har vi bygget et nyt bur til vores tamme serval, som også har fået en tam mage. Dyrene er også godt i gang med at yngle. Vaskebjørnen ligger med unger og der er lam og gedekid. Aberne fra sidste år fik Lillejuleaften en dejlig unge. Hvert år har vi dyr som vi gør tamme og flasker op. I år er det en vaskebjørn og et hængebugsvin. Der vil som sædvanligt være en kalv, grise og lam som publikum kan give flaske. Vi må heller ikke glemme slangen, som igen i år vil sprede både skræk og glæde blandt publikum. I bededags-, sommer- og efterårsferien vil der være små konkurrencer for børnene, og på åbningsdagen er der gratis is til børnene, mens der er kaffe og kage til de voksne, slutter hun.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000