08-05-2001 |
|
Bygma Steen Præst Trælast afholder maj-marked og demonstrations-dag lørdag |
![]() |
Lørdag den 12. maj afholder Bygma Steen Præst Trælast i Grenaa maj-marked og demonstrationsdag. Det bliver med en masse forskellige aktiviteter - blandt andet timesalgs-tilbud til rene foræringspriser. Er man på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt vil man således kunne sikre sig gadekoste, havetrillebøre, skydestiger, drivhuse, havebænke i nyatoh-træ og stålreoler til meget små penge denne lørdag. Timesalgs-tilbudene gælder kun i de angivne tidsrum og så længe lager haves.
Desuden vil man denne dag hos Bygma i Grenaa kunne opleve et ballonræs og deltage i forskellige konkurrencer. Ballon-ræset går ud på, at man på et givent tidspunkt slipper 100 balloner løs i butikken. I de 40 af ballonerne er der enten et gavekort til en værdi af 100 kroner - eller en flot gave fra én af byggemarkedets leverandører. Gavelisten kan ses i byggemarkedet fra på torsdag.
Konkurrencerne er »Bank et søm i« og »Gæt en skruekasse« - og i begge tilfælde kan man vinde gavekort til værktøj.
Endelig er der også tænkt på noget godt til ganen denne lørdag i maj hos Bygma Steen Præst Trælast i Grenaa, idet man til meget små demopriser kan købe sig en pølse og en øl eller vand.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000