08-05-2001

Travle indbrudstyve

Grenaa Blad logo

Indbrudstyvene lå ikke på den lade side i forrige weekend. Lægehuset på Fasanvej i Kolind var et af de indbrudsramte steder. Her opbrød man et vindue, hvorefter man stak af med et mindre beløb i kontanter. Knebel Drilling på Industrivej i Ryomgård havde ligeledes ubudne gæster. Her opbrød man en dør, hvorefter tre computere og en printer blev fjernet fra stedet. På samme vej var de samme tyveknægte sandsynligvis på spil hos Ryomgård Auto-Elektro, hvor man slap afsted med to walkie-talkies og nogle CD-Rom’er. Her tiltvang man sig adgang ved at opbryde en dør.
Og så oplevede man også et rambuk-tyveri denne weekend. Ved hjælp af en træpalle og en personbil bragede nogle tyveknægte igennem indgangsdøren til tøjforretningen »Tøjkrogen« i Kolind Midtpunkt. Der blev ved denne lejlighed stjålet børnetøj i et ukendt omfang. Butikkens alarm gik i gang klokken 23.42 søndag aften.
Endelig var der i løbet af weekenden tyveknægte på spil i Sct. Georg Gårdens Børnehave i Glesborg. Her kom man ind ved at opbryde et vindue, hvorefter man stak af med et fotoapparat af ældre dato og et mindre beløb i kontanter.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000