08-05-2001

Ivrig butikstyv

Grenaa Blad logo

Grenaa Politi har måttet tage sig af en meget ivrig butikstyv. Der er tale om en 15-årig dreng fra Nordjylland, der blev snuppet for butikstyveri hele to gange indenfor ganske få dage. Første gang det skete var fredag den 27. april om eftermiddagen, hvor han forsøgte at tilrane sig nogle deodoranter i Kvickly i Grenaa. Anden gang var den følgende søndag, hvor han sammen med en 12-årig dreng fra Grenaa havde de lange fingre fremme hos Fakta - ligeledes på Nørregade i Grenaa. Her forsøgte han at stjæle CD’ere og lidt tape, men også dette forsøg blev opdaget, og der venter nu den unge mand bøder for begge forhold.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000