30-04-2001 |
|
Nu kommer Garlic Breath |
![]() |
Grenaa Bladet var lidt for hurtigt ude af starthullerne, da det i sidste uges udgave blev annonceret, at duoen Garlic Breath var Grand Prix-klar fredag den 27. april. Det var nemlig ingenlunde tilfældet. Duoen skal nemlig først deltage i Grenaa Bowlingcenters Amatør Grand Prix fredag den 4. maj. Altså førstkommende fredag.
Men det er ganske vist, at Anne-Mette Pedersen sørger for vokalen, mens Brian Stilling Nielsen understøtter med rene klange fra den akustiske guitar, der vil blive varmet op med sange af diverse kendte kunstnere - herunder kan nævnes blandt andre Sheryl Crow, The Cranberries, Søs Fenger, Del Amitri og Live. Dernæst vil sangene afspejle den forkærlighed duoen har for højlandet langt mod vest. Sangene handler nemlig om det smukke Skotland, og vil gøre selv den mest forhærdede Grand Prix-gæst blød om hjertet.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000