30-04-2001 |
|
Kørekort et must hvis man vil køre automobil |
![]() |
Et kørekort er så absolut et must, hvis man vil køre automobil. Det måtte en 19-årig ung mand fra Nørre Djurs sande, idet han blev stoppet under kørsel i personbil på Dolmervej ved Grenaa fredag den 20. spril. Den unge man har således endnu ikke erhvervet sig et kørekort, og det har altså kostet ham en sigtelse for kørsel uden førerret - herunder en klækkelig bøde.
Det samme kan man sige med hensyn til to midaldrende mænd. Dog med den tilføjelse, at de faktisk har erhvervet kørekort. Det er blot blevet dem frakendt for en periode - eller for bestandig. De kørte med andre ord automobil i frakendelsestiden, og det udløser en bøde og sandsynligvis også problemer i forhold til en generhvervelse af kørekortet. De blev begge taget mandag i sidste uge. Der var tale om henholdsvis en 44-årig mand fra Ebeltoft-området, der blev taget under kørsel på Røndevej ved Ebeltoft, og en 43-årig mand fra Midtdjurs, der blev snuppet under kørsel på Thorsagervej ved Ryomgård.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000