25-04-2001

Jysk Mesterskab til BTK Grenaa

Grenaa Blad logo

Den lokale bordtennisklub BTK Grenaa har erobret det Jyske Mesterskab i Serie 2 for herrehold. I semifinalen blev HBTK 74 slået med 6-4, mens finalemodstandere Randers Freja strittede noget mere imod. Faktisk endte holdkampen 5-5, men BTK Grenaa trak det længste strå idet man gik over til at tælle sæt. Det var dog med mindst mulig margin, at sejren gik til Grenaa, idet sætcifrene viste sig at være 14-13.

Henrik Sørensen fra BTK Grenaa tabte alle sine tre kampe, men i den sidste ende var det ret afgørende, at han erobrede et sæt i hver af de tre kampe. Per Hougaard vandt to kampe, mens Heine Møller lavede hattrick med tre sejre.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000