25-04-2001 |
|
106 golfspillere dystede i Grenaa |
![]() |
106 golfspillere deltog i Grenaa Golfklubs påskematch søndag den 16. april, hvor Sparekassen Kronjylland var dagens matchsponsor. I gruppe A stillede 25 spillere op, og her gik sejren til Steen Caspersen foran Jan Pedersen, Sanne Kirstan, Mads Bengtsen og Arne Albrechtsen.
I gruppe B var Mads Justesen bedst blandt 26 spillere, hvor Anders Nielsen, Johan Fribo, Torben Hansen og Lars Bjørnkilde tog sig af de sekundære placeringer. 46 spillere krydsede klinger og golfkøller i gruppe C, hvor Karen Rasmussen trak det længste strå foran Carsten Rasmussen, Karin Kristensen, Sonja Andersen, Conny Sørensen og Lars Nielsen. Endelig var 9 golfspillere i clinch med hinanden i gruppe D, hvor Kasper Aas-Andersen vandt foran Jonas Witting og Stig Thomsen. Nærmest hul 4 og 7 var henholdsvis Lars Bach og Emil Flindt.
Matchen blev ledet af Ole Lyng og Jane Nielsen.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000