25-04-2001 |
|
Generalforsamling i bevaringsforening |
![]() |
Grenaa Kommunes Bevaringsforening afholder generalforsamling på Djurslands Museum tirsdag den 24. april. Efter aflæggelse af beretning og årsregnskab skal der blandt andet foretages valg til bestyrelsen. På valg til bestyrelsen er i år arkitekt Jens Wærum og farvehandler Lars Møller. Arkitekt Freddy Brask Sørensen er på valg som suppleant, mens landinspektør Jørgen Staunskjær er på valg som revisor. Efter generalforsamlingen har foreningen fået afdelingsleder og planlægger Mika Leth Pedersen og arkitekt Preben Fisker, begge Ebeltoft Kommune, til at komme og fortælle om, hvorledes den nye bevarende lokalplan for Ebeltoft midtby virker i praksis. Endvidere vil de komme ind på det store arbejde der i øjeblikket sker i en række arbejdsgrupper med henblik på at anvende byfornyelsesmidler til en endnu større indsats i bevaringsarbejder. Ligeledes vil de komme ind på det netop nedsatte bygningsforbedringsudvalg.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000