24-04-2001 |
|
Tip Top-Rengøring |
![]() |
43-årige Susanne Lassen, Stationsgade i Trustrup, har netop startet sit eget enmands-rengøringsfirma, Tip Top-Rengøring. Det sker efter at have gjort rent for ISS i Grenaa igennem et år, men nu vil hun altså være selvstændig. Noget hun i øvrigt har masser af erfaring med efter at have drevet Grillkroen i Trustrup i 23 år. Susanne Lassen tilbyder ikke rengøring til private, men udelukkende til erhvervsvirksomheder, institutioner og lignende, og så opererer hun kun med én kategori rengøring i modsætning til mastodonterne på markedet, der også har priser for mindre god rengøring.
- Jeg har kun 1 pris, og tilbyder dermed den samme type rengøring i forhold til alle. Og den er tip-top, siger Susanne Lassen, som dermed giver forklaringen på navnet på hendes enmandsfirma. Hun har allerede fået kunder i Grenaa, Rønde og Ebeltoft og det illustrerer også meget godt, at hun agter at dække hele det østlige Djursland med sin rengøringsvirksomhed.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000