24-04-2001

Tre biler involveret i trafikuheld i Grenaa

Grenaa Blad logo

Lørdag den 7. april ved middagstid skete der et trafikuheld på Havnevej i Grenaa. Uheldet involverede tre biler, og der var tale om et lille harmonikasammenstød, hvor en 18-årig mandlig bilist fra Hammelev ikke i tilstrækkelig grad var opmærksom på, at der foran ham i hans kørebane befandt sig to personbiler, der holdt stille, fordi den forreste skulle foretage svingning ad Engdraget. Han kørte med andre ord op bagi den ene bil, som derved blev skubbet op bagi den anden bil. Bilisten i den midterste del af harmonikasammenstøddet måtte efterfølgende en tur på Grenaa Centralsygehus til observation for skader på ryggen, mens de øvrige implicerede slap uskadte fra trafikuheldet. Den forreste bil blev ført af en 27-årig kvinde fra Grenaa. Det er naturligvis den 18-årige ungersvend, der må tage »skraldet« for uheldet.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000