05-04-2001

Timedrift på Odden-Ebeltoft

Grenaa Blad logo

For nogle uger siden udsendte Mols-Linien et nyhedsbrev, hvor rederiet introducerede de nye 10-turskort Business BlueClass på ruterne Odden-Århus og Odden-Ebeltoft. Ifølge marketingchef Christian Hingelberg er dette 10-turskort blevet særdeles positivt modtaget af kunderne, samtidig med at hurtigfærgerne generelt er inde i en god udvikling. Derfor har Mols-Linien valgt at introducere følgende nyheder på Odden-Ebeltoft: Der indsættes ekstra afgange på Odden-Ebeltoft fra og med torsdag den 29. marts til og med søndag den 8. april. Det drejer sig om tre dobbeltture torsdage, fredage og søndage i den angivne periode. Fra og med mandag den 9. april sejles der igen med to færger på Odden-Ebeltoft i fuldt dagsprogram, og hermed er der igen timedrift i begge retninger på denne rute efter vinterens pause, hvor man kun har sejlet med en enkelt hurtigfærge på Odden-Ebeltoft. På ruten Odden-Århus sejler hurtigfærgen efter den »gamle« fartplan. Hermed er der nu igen op til 40 afgange om dagen på de to ruter, og dermed rig mulighed for at få passet en Mols-færge ind i ens rejseplaner.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000