05-04-2001 |
|
Grenaa Politi har fået bedre styr på villa-indbrudstyve |
![]() |
»Kriminaliteten falder i Grenaa« var én af overskrifterne på TV2 Østjyllands hjemmeside i sidste uge. Historien handler om, at antallet af lovovertrædelser i Grenaa Politikreds fra 1999 til 2000 er faldende. Særligt villa-indbrud har politiet formået at sætte en stopper for. 107 færre indbrud i villaer i forhold til 1999 og en opklaringsprocent, der ligger over landsgennemsnittet. Der er tale om et resultat af, at politiet forsøger at mandsopdække de kriminelle. Voldsanmeldelserne er også faldet. Tallene finder man i Grenaa Politi’s virksomhedsberetning, som netop har forladt trykken. Kriminalinspektør Henning Knudsen udtaler følgende til TV2 Østjylland i forbindelse med offentliggørelsen af de nye tal:
- Vi gør en stor indsats for at mandsopdække de kriminelle, og det har givet resultat. Vi gør særligt en stor indsats omkring villa-indbrud, men vi skal jo også være ærlige og sige, at det gennemsnitligt er 5%, der begår 80% af kriminaliteten. Lykkes det så for eksempel at få fængslet nogle af de 5%, så falder kriminaliteten tilsvarende markant, siger han.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000