28-03-2001

Få indblik i klosterlivet

Grenaa Blad logo

FOF Nørre Djurs aflægger onsdag den 4. april nonnerne i og omkring Maria Hjerte Abbedi ved Sostrup Slot. Arrangementet slutter med overværelse af nonnernes korbøn i slotskirkenSådan lyder tilbuddet fra FOF Nørre Djurs onsdag den 4. april i næste uge. Der er tale om en årligt tilbagevenden FOF-begivenhed, og det handler helt konkret om et besøg hos nonnerne i og omkring Sostrup Slot. Denne onsdag vil man således kunne opleve søstrene fra Maria Hjerte Abbedi. Søstrene tilhører Cistercienserordenen - en næsten 1000 år gammel munke- og nonneorden, der lever efter den hellige, benediktinske ordensregel. Denne regel har temaet »bed og arbejd«, og efter dette motto har cisterciensersøstrene indrettet deres hverdag.

- Vi starter med et par sandwich samt lidt at drikke. Herefter skal vi se nonnernes nye video, hvor vi får et kig ind i deres hverdag. Én af søstrene vil bagefter supplere videoen, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål, siger skoleleder for FOF Nørre Djurs, Lene Fribo.

Arrangementet sluttes af med overværelse af søstrenes korbøn i klosterkirken.

Tilmelding kan ske ved henvendelse til FOF’s kontor i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000