28-03-2001 |
|
Trafikuheld i Ørum mellem tre personbiler |
![]() |
Fredag den 16. marts om eftermiddagen var tre personbiler impliceret i et trafikuheld på Hovedvejen ved Knivej i Ørum. Ulykken skete, idet en personbil ført af en 68-årig mand fra Fannerup kørte tværs over Hovedvejen fra Statoil-servicestationen og med retning mod Knivej. Derved overså han en bil ført af en 27-årig kvinde fra Grenaa, der kom kørende ad Hovedvejen med retning mod Grenaa. Hun bankede således med stor kraft ind i passagersiden på den krydsende bilist, som derved blev slynget ind i en tredje personbil, der holdt stille forud for udsvingning på Hovedvejen fra Knivej. Denne bil blev ført af en 39-årig kvinde fra Ørum. Der var heldigvis ingen passagerer i nogen af de tre biler, så man slap fra ulykken med lettere personskade og chok i forhold til den 68-årige mandlige bilist - som politiet giver skylden for ulykken - og den 27-årige kvindelige bilist, der lige måtte runde sygehuset i Grenaa. Materiel skade var der selvsagt en del af.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000