28-03-2001

Flot sæson for lokalt Pige Puslinge A-hold

Grenaa Blad logo

Håndbold pigerÅstrup/Hammelev Håndboldfællesskabs Pige Puslinge A-hold har haft en forrygende sæson. Holdet har spillet i alt 30 kampe i JHFs og RGIs turnering. Af disse kampe har holdet kun tabt 2.

I RGIs vinterturnering gik holdet ubesejret gennem turneringen og ved RGIs amtsmesterskaber vandt holdet i finalekampen over Grenaa IF med 12-7 og skal nu repræsentere Randers Amt ved Landsmesterskaberne under DGI.

I vinterturnering i JHFs øverste række - A rækken vandt holdet 17 kampe ud af 18 mulige og blev en suveræn nr. 1 - ialt 11 point foran nr. 2. Denne placering berettigede til deltagelse ved JHFs kredsmesterskaber i Midtdjurshallen. Her vandt holdet 12-10 over Bjerringbro, 15-7 over Hornbæk, og tabte til Viborg HK med 14-15. Da Viborg også tabte en kamp var det måldifferencen, der blev afgørende, og her havde Åstrup/Hammelev de bedste tal. Holdet deltog derfor ved Jydsk Håndbold Forbunds semifinaler til Jydsk Mesterskab i den forgangne weekend.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000