28-03-2001 |
|
51-årig mand udsat for vold |
![]() |
En 51-årig mand blev fredag den 16. marts ved 16-tiden udsat for vold ved sin bopæl på Chr. Winthersvej i Grenaa. Han blev her opsøgt af en jævnaldrende mand, der bad ham følge med, idet han udgav sig for at være betjent. Den 51-årige kendte ikke manden, og havde umiddelbart svært ved at tro, at han var fra politiet. Han nægtede således at følge med, og det fik manden til at gå helt amok på ham. Han blev overdænget med 10-15 slag, der efterlod mærker over hele kroppen. Han truede undervejs med at slå den 51-årige ihjel, men blev forhindret i at fortsætte afstraffelsen, idet en anden borger kom forbi. Det tvang voldsmanden til at forlade stedet, og det skete via en rød personbil. Politiet modtager meget gerne henvendelser fra eventuelle vidner, eller andre der måtte ligge inde med oplysninger om episoden.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000