28-03-2001 |
|
Røveri i Turistkiosken |
![]() |
Turistkiosken på Sdr. Kajgade ved Grenaa Fiskerihavn var udsat for røveri fredag aften den 16. marts i tidsrummet kl. 20.20-20.25. En ung, mandlig medarbejder blev truet med pistol til at udlevere kontantbeholdningen i kasseapparatet - svarende til cirka 8.000 kroner. Røveren var en yngre mand på cirka 180 cm, og som talte umiskendeligt grenaaensisk. Manden var lys i hudfarven, men nærmere kommer man ikke rigtig røverens fysiske karakteristika, idet han var iført en full-face styrthjelm, og inde under den havde han tillige noget for ansigtet bortset fra huller til øjnene. Han var iført en sort, kort jakke med hætte og lynlås og lysegrå bukser med lårlommer. Efter at have taget imod pengene stak han af fra stedet ved at flå gashåndtaget i bund på en knallert/scooter. Politiet modtager meget gerne henvendelser i sagen, da det ved redaktionens slutning i fredags endnu ikke var lykkedes at få fat i gerningsmanden.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000