28-03-2001 |
|
Sommerhus-turné ser ud til at virke |
![]() |
Ordenspolitiets satsning med øget patruljering i sommerhusområderne i politikredsen her i årets første kvartal ser ud til at have haft sin virkning. I samme kvartal sidste år blev der registreret 170 indbrud i fritidshuse. Dette tal er for indeværende år faldet med 70 indbrud, så Grenaa Politikreds »kun« har været ramt af 100 sommerhusindbrud i 1. kvartal.
I forbindelse med en sådan rundering løb en patruljevogn faktisk på en god bekendt, der kørte rundt i en bil i Fuglsø-området. I bilen fandt politiet noget computerudstyr, som den 28-årige mand, der er fra Grenaa, havde visse problemer med at forklare hvor det stammede fra. En ransagning på hans bopæl var heller ikke helt resultatløs, idet man også har fandt nogle ting, som mindede meget om tyvekoster. Blandt andet en video og forskellige patroner.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000