19-03-2001

Blu’s Men næste Grand Prix-indslag i bowlingcentret

Grenaa Blad logo

Fredag den 23. marts er det bandet Blu’s Men’s tur til at deltage i Grenaa Bowlingcenters Amatør Grand Prix 2001. Efter adskillige arrangementer i Grenaa er Blu’s Men ved at være et etableret og godt sammenspillet band. De fire bandmedlemmer startede foretagendet sidste sommer med henblik på at give folk en musikalsk oplevelse udover det sædvanlige. Repertoiret spænder vidt med kendte numre af både dansk og engelsk oprindelse. Her kan nævnes »Female Voice« af Big Fat Snake, »Venner kom og se« med Bamse og »Bad Moon Rising« med Creedence Clearwater Revival. Orkestret består af Peter Riber Christensen på vokal, Morten Heidemann på trommer, Michael Pilgaard på guitar og Henning Riber Christensen på bas.

Det lokale band Blu’s Men gæster Grenaa Bowlingcenter fredag den 23. marts i forbindelse med dette års Grand Prix-serie i bowlingcentret.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000