19-03-2001 |
|
Tyve forsøgte sig ved benzinautomat |
![]() |
OK Benzin-anlægget ved Dagli’ Brugsen i Nimtofte havde tidligt mandag morgen den 12. marts besøg af en bil, der ikke dukkede op for at tanke benzin. I stedet fastgjorde man et reb til anlæggets pengeboks, og forsøgte derpå at trække den fri af anlægget via bilens hestekræfter. Rebet var imidlertid ikke stærkt nok, så de pågældende tyve måtte køre fra stedet uden udbytte. Forsøget blev gjort klokken 05.03, idet Dagli’ Brugsens alarm blev aktiveret på dette tidspunkt.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000