19-03-2001
Djurslands Bank kom ind det nye årtusinde med tryk på alle kedler!

Djurslands Bank kunne torsdag aften i sidste uge byde henved 800 aktionærer velkommen til dette års ordinære generalforsamling, der foregik i Grenaa Idrætscenter. Af ledelsens beretning fremgik det, at man påny kunne se tilbage på et år med stort millionoverskud og stor tilgang af nye kunder. Bestyrelsesformanden Erik Wiedemann lagde da heller ikke skjul på, at man for år 2000 kunne se tilbage på et meget tilfredsstillende år for Djurslands Bank, som dermed kom ind i det nye årtusinde med fuld tryk på alle kedler.

»Fremgang på alle områder«, lød hovedoverskriften på udviklingen i det forløbne år for Djurslands Bank.

- Årets overskud før skat steg med 40 pct., bankens aktier steg med godt 13 pct., kundetilgangen fortsatte med uformindsket styrke, vi bliver i banken stadig mere effektive og vi har fået 200 nye aktionærer. Og det er vi i bankens ledelse, som jeg nævnte indledningsvist, fuldt ud tilfredse med, sagde Erik Wiedemann.

Årets resultat før skat udviser et overskud på godt 40 mio. kroner - eller 11,5 mio. kroner mere end i 1999.

De 11,5 mio. kroner var hentet på to områder: 3,9 mio. kroner i forbedring af kursreguleringer, medens de resterende 7,6 mio. kroner er hentet på den basale bankdrift.

1400 nye kunder
Noget der ikke mindst kan henføres til tilgangen af nye kunder. Det er nemlig blevet til godt 1400 nye kunder, således at Djurslands Bank nu rådgiver og servicerer cirka 34.000 kunder på Djursland og omkring Århus. I kundetilgang for et enkelt år er der tale om en tangering af rekordåret 1999. Væksten i overskuddet er således ikke mindst fremkommet via de mange nye kunder plus flere forretninger med de kunder, banken havde i forvejen. Det gennemsnitlige indlån steg med 60 mio. kroner - svarende til en stigning på 3,4 pct. - mens det gennemsnitlige udlån steg med 164 mio. kroner - svarende til en stigning på 10 pct.

- Kundetilgangen er stadig bredt fordelt over bankens afdelinger - såvel i bankens ældre afdelinger som i de nyetablerede i Århus-området. Også bankens seneste etablering i Århus-området - i Tilst - bliver en succes. Og hvordan kan det så lade sig gøre med alle de pengeinstitutter og den konkurrence, der er på markedet? spurgte Erik Wiedemann, for derpå selv at besvare spørgsmålet:
- Det skyldes først og fremmest, at vi er en mindre og overskuelig bank, hvor kunden er i centrum. I alle de markedsundersøgelser, vi har gennemført, står en venlig og imødekommende behandling øverst på kundernes ønskeseddel. Og rådgiverne skal være i lokalsamfundet, - altså dér hvor kunden er. Og så flytter vi ikke rundt på vore kunder imellem vore afdelinger, og ingen af vore kunder skal betjenes fra større afdelinger eller regionskontorer. Det er vigtigt for os, at vore afdelinger altid fungerer som en helhed, således at kunden kun skal henvende sig ét sted. Det har vi nu taget konsekvensen af i Grenaa, idet vore to kundeafdelinger hér er slået sammen til én afdeling - Grenaa-afdeling, sagde Erik Wiedemann, der som formand for en lokalt funderet - lille - bank, ikke kunne ret meget andet end at græde tørre tårer over, at de store banker i landet i øjeblikket fusionerer sig endnu større.
- De økonomiske rammer, som samfundsøkonomien har skabt, har generalt set været gunstige for for de finansielle virksomheder i år 2000. Alligevel har flere af markedets allerstørste aktører valgt at fusionere sig endnu større. Jeg tænker her på fusionen mellem Danske Bank og BG Bank samt Unibanks indlemmelse i en nordisk koncern med hovedkontor i Sverige. I Djurslands Bank finder vi ingen grund til at beklage disse fusioner. Det er godt for hele landet, at vi har fået nogle finansielle sværvægtere, der kan efterkomme specielle behov og ønsker hos de allerstørste virksomheder i Danmark. For os er det også godt i den henseende, at vi nu har fået en oplagt chance til at få nye gode kunder fra de store banker - og den chance lader vi naturligvis ikke gå fra os, sagde Erik Wiedemann.

Ikke risikovillige
Han forstillede sig på den anden side, at den mere eftertænksomme aktionær i banken måske sad og tænkte på, om den store kundetilgang skyldes, at banken er for riskikovillig, og at man dermed tager tabsgivende kunder ind i banken. Det ville formanden dog meget gerne tilbagevise - i påkommende tilfælde.

- Til det spørgsmål kan vi svare klart nej! Den store kundetilgang skyldes ikke, at vi er for risikovillige. Vi ser de potentielle kunder godt efter i kortene inden vi indgår forretninger. Som eksempel herpå kan jeg nævne, at vi i de nyeste afdelinger siger »nej tak« til cirka halvdelen af de kundehenvendelser vi får. Og det er da ganske betryggende, sagde Erik Wiedemann.

I år 2000 har der gennemsnitligt været ansat godt 156 medarbejdere i Djurslands Bank - eller 5 flere end i 1999, hvilket skyldes åbningen af afdelingen i Tilst. Efter skat er årets overskud reduceret til 27,4 mio. kroner, hvilket er 7,5 mio. kroner mere end i 1999.

15 pct. i udbytte til aktionærerne
- Det gode økonomiske resultat skal efter bestyrelsens opfattelse kunne aflæses i udbytteprocenten, som foreslåes øget til 15 pct., sagde Erik Widemann. Og sådan blev det.

I kroner medfører det en udbetaling til aktionærerne på 4,2 mio. kroner, og de resterende godt 23 mio. kroner henlægges så til egenkapitalen som konsolidering. 241 mio. kroner lyder bankens egenkapital på efterfølgende.

Bankens forventninger til 2001 går i retning af, at låneefterspørgslen bliver på et lavere niveau end i år 2000.

- Årsagen er, at forventningerne til knap så positive samfundskonjunkturer forventes at slå igennem på såvel det private forbrug som erhvervsvirksomhedernes investeringslyst. Vi forventer også, at konkurrencen indenfor den finansielle sektor fortsætter med uformindsket styrke, og med svagt faldende rentemarginal til følge. Kundetilgangen forventer vi vil fortsætte på det nuværende høje niveau, sagde Erik Wiedemann.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000