13-03-2001 |
|
Helsam på DK4 |
![]() |
Lørdag den 3. marts lukkede Helsam-butikken i Lillegade ved Jakob og Trine Janne Buch allerede klokken 13.00 på grund af forretningens deltagelse i optagelserne til TV-programmet: »Din Krop - Dit Ansvar«, der skal sendes på den danske TV-kanal DK4, der kan tages på Grenaa Byantenne. Programmet fra Grenaa kommer på DK4s sendeflade omkring uge 15, hvorefter det kommer til at optræde som genudsendelse på kanalen hver uge en 3-4 uger i streg. I april-maj måned venter nye optagelser i butikken med henblik på at lave flere programmer under denne udsendelsesrække på DK4.
Jakob Buch fra Helsam i Grenaa kan fortælle, at det var TV-produktionsselskabet selv, der kontaktede Grenaa-butikken, fordi folk indenfor branchen havde anbefalet et besøg i denne helse-forretning.
- Det kan vi jo ikke tage som andet end en cadeaux. Jeg har selv set programmerne til »Din Krop - Dit Ansvar«, hvor der bliver præsenteret diverse varer - blandt andet i kombination med videnskabelig undersøgelser - og jeg synes, der er tale om gode udsendelser, der tager tingene seriøst. Med andre ord et godt gedigent forbrugerprogram, siger Jakob Buch.
Det tog fem timer at lave en udsendelse på en halv time, og det første program fra Helsam i Grenaa vil altså kunne ses på DK4 i uge 15 - eller deromkring.
Jakob Buch er i øvrigt for tiden på kursus i udlandet, hvor han bliver undervist af 3 tyske og 3 svenske forskere, som alle er internationalt anerkendte indenfor phytoterapi. På kurset, som løber fra den 11. til den 18. marts, undervises han i emner som åreforkalkning, urtemedicin, vitamin- og mineralbehandlinger i hospitalssektoren, skader forårsaget af alkohol og nødvendigheden af bestemte typer fedt i den daglige ernæring. Noget han givetvis vil kunne bruge i forbindelse med kommende TV-optagelser i Helsam-butikken.
Besøg DK4 på Internettet på http://www.dk4-tv.dk. Her kan DK4s udsendelser også ses live, hvis du ikke har fællesantenne eller digital satelitmodtager.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000