13-03-2001 |
|
Tømmerhandel fik indviet nye faciliteter med manér |
![]() |
Kolind Tømmerhandel har fået nye faciliteter, og det blev markeret med manér med et stort Åbent Hus-arrangement lørdag den 3. marts, hvor byggemarkedet havde indforskrevet hele Danmarks handy-man, Flemming Leth, til at komme forbi for at give gode råd om alt muligt til gør-det-selv-folket, der da også mødte op i stort tal for at få fif og fiduser af den kendte gør-det-selv-mand fra DR-TV.
Køen var ikke mindre stor ved pølsevognen, hvor der var pølser, brød og sodavand til alle.
En konkurrence løb også af stablen i forbindelse med denne Åbent Hus-dag i Kolind Tømmerhandel. Ved at udfylde en kupon og derpå aflevere den i det nyrenoverede byggemarked, deltog man i en konkurrence om at vinde det man købte på Åbent Hus-dagen. Gert Læsø fra Grenaa blev den heldige vinder af denne konkurrence, og han får på billedet øverst overrakt sin præmie af afdelingschef Per Thun. Dette foto er taget af Hans Mogensen fra Photo Care i Grenaa, medens billedet nederst af Flemming Leth og én af de lokale brandfolk, er taget af Grenaa Bladets fotograf Lene Madsen.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000