13-03-2001

Unibank på Djursland kom ud af 2000 med et solidt overskud

Grenaa Blad logo

År 2000 var et år, der ikke var så ringe endda for Unibank’s bankområde Djursland Nord, der dækker fillialerne i Grenaa, Kolind og Allingåbro. Årets resultat endte med et overskud på 18,5 millioner kroner, hvilket var en fremgang på hele 13,4 millioner kroner i forhold til 1999. Her var der henlagt betydelige midler til tab og hensættelser - ikke mindst møntet på de på det tidspunkt trængte svineproducenter - men så slemt gik det ikke, og 2,6 millioner kr. af disse hensættelser kunne påføres bundlinien på sidste års regnskab, hvilket sammen med en god forretningsaktivitet og dalende omkostninger for 8. år i træk var med til at skabe et resultat på 18,5 millioner kroner, som Unibank Djursland Nord kalder absolut tilfredsstillende. Det kom frem, da banken bød velkommen til årsmøde 2001 på Scandic Stena Line Hotel Grenaa mandag den 5. marts i sidste uge. Henved 225 bankkunder havde taget imod tilbuddet om at deltage i årsmødet, der udover de lokale beretninger ved bankrådsformand Niels Rovsing og filialdirektør Bent Nørsten, også inkluderede en orientering om Unibanks nye Fordelsprogram for privatkunder, der gør det totalt synligt og gennemskueligt, hvilke rabatter man kan opnå i banken og under hvilke betingelser, plus et foredrag ved erhvervspsykologen Gunnar Ørskov. Man beskæftigede sig naturligvis også med det samlede Unibank - herunder det at være en del af hele den nordiske koncern Nordea - men fokus lå selvsagt på de lokale forhold.

Formanden for bankrådet, gårdejer Niels Rovsing, indledte da også årsmødet med en orientering herom, og det gjorde han ved at lave en slags status på, hvordan banken ser på den lokale udvikling i år 2000.

- I de private husholdninger har vi set en tendens til, at stigende skatter, afgifter, efterlønsbidrag med videre, har ført til faldende rådighedsbeløb, som igen har ført til større tilbageholdenhed i forbruget. Dette afspejles også af, at der igen har været et fald i antallet af hushandler og i købet af nye personbiler. Detailhandelen har også haft det mere stille end ønskeligt, sagde Niels Rovsing, og fortsatte:
- Vores kunder har generelt set været gode til at tilpasse sig og prioritere, så de faldende rådighedsbeløb ikke har fået dramatiske konsekvenser. Beskæftigelsesstatistikkerne ser i vores område bedst ud for for Rougsø og Midtdjurs kommuner, mens Grenaa og Nørre Djurs ligger dårligst. Heldigvis viser de seneste tal, der er fra november, at alle bortset fra Sønderhald har haft en udvikling, der i forhold til november 1999 er bedre end udviklingen på både amts- og landsplan, sagde Niels Rovsing, der også var omkring landbruget, som han har en særlig indgangsvinkel til som planteavler og svineproducent i Hoed.

BSE-problematik
- Landbruget nåede i 1999 de laveste netto-indtægter igennem 90’erne. Heldigvis gav år 2000 en pæn positiv udvikling indenfor både planteavl, malkekvæg og svineproduktion. Desværre tegner år 2001 sig for tiden ikke gunstigt for især mælkeproducenterne, der foruden de generelt stigende råvarepriser og stigende politisk bestemte omkostninger, også må kæmpe med BSE-problematikken. Afsætningen på hjemmemarkedet er ganske stabil, fordi danskerne ved, at dansk oksekød har en høj sundhedsstandard, men de store eksportmarkeder sydpå i Italien og Spanien har stort set lukket ned, fordi forbruget der er mere end halveret. På kort sigt vil BSE og nu også mund- og klovsygen, der breder sig hastigt i Storbritannien, give sig særdeles positive udslag på svinepriserne, sagde Niels Rovsing.
- Fiskeriet var ikke noget at råbe hurra for i år 2000. Mængdemæssigt havde Grenaa Fiskeauktion en tilbagegang på cirka 1/3 i forhold til 1999. Omsætningen faldt fra cirka 50 mio. kr. til cirka 44 mio. kr. Hovedproblemet stammer fra torskene - eller rettere sagt de manglende torsk i Kattegat. På turismesiden var der totalt set ikke de store forandringer. Det samlede antal overnatninger og det samlede antal attraktionsbesøg var stort set uforandret. Hotellerne havde en svag fremgang. Djurs Sommerland og Skandinavisk Dyrepark kunne melde om ganske pæne stigninger i antallet af besøgende. Blandt vore erhvervskunder indenfor de øvrige erhverv forventes stor forskel i resultaterne for år 2000, men overvejende positive resultater, sagde Niels Rovsing blandt andet.

To nye ansigter i Bankrådet
Han kunne også fra talerstolen annoncere en vis udskiftning i Bankrådet, der skal være bindeleddet mellem kunderne og bankens ledelse, og endvidere sparringspartner for sidstnævnte. Med de nye regler om, at Bankrådet nu udpeges i stedet for at blive valgt på årsmødet, kunne man den 1. april begynde en tilpasning i forhold til at skabe en personsammensætning i rådet, der mere afspejler områdets kundesammensætning og geografi. Sidste år var der to ledige pladser der skulle besættes, og de gik til henholdsvis Anne Kirstine Langkier, der er sognepræst i Kolind, samt Claus Wistoft, der er proprietær i Kolindsund.

I års udtræder pr. 1. spril Gert Eriksen fra Stenvad og Aage Madsen fra Grenaa, og som nye medlemmer i deres sted indtræder ingeniør Anne Møller Svane fra Rimsø og lærer Gitte Jespersen fra Grenaa.

Nordea-koncernen kom godt fra start
Filialdirektør Bent Nørsten kom i sin beretning blandt andet ind på fusionen, der sidste år gjorde Unibank til en del af en stor nordisk finanskoncern.

- Foreløbigt kan vi konstatere, at de forventninger, der dengang blev udtrykt til fusionen og den udvikling i samfundet, der var baggrunden for ønsket om fusion, indtil nu til fulde har holdt stik. Nu er Norge også kommet med med købet af Christiania Bank og Kreditkasse, og nu må vi sige, at vi er blevet en rigtig nordisk finanskoncern, som er blandt de allerstørste i Danmark, Norge, Sverige og Finland under navnet Nordea. I Danmark er det jo langt fra altid, at vi synes, at stort er godt, men der er noget der tyder på, at når det er nordisk, så er det nu ikke så slemt. Nu ligger det selvfølgelig også sådan, at hverken vi i banken lokalt eller vore kunder praktisk taget har mærket til fusionen, men vi hører faktisk heller aldrig knubbede ord om det, at vi er en del af en stor nordisk koncern, sagde Bent Nørsten, der ikke er sikker på, at noget tilsvarende ville have gjort sig gældende, hvis man havde fusioneret med en tysk eller en fransk bank.

Koncernen må da også siges at have fået en kanonstart med en vækst i det ordinære resultat på 17 pct., hvilket giver en forrentning af egenkapitalen på 19 pct.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000