13-03-2001 |
|
Nicolai malede sig til en fastelavnstønde med slik |
![]() |
12-årige Nicolai Tranemose fra Grenaa har malet sig til en fastelavnsfest ved at deltage i en konkurrence hos Ibs Bageri i Lillegade i Grenaa. Kunderne er blevet opfordret til under kampagnen »Fremtidens bager 2001« fra leverandøren Valsemøllen at deltage i en konkurrence om alt, hvad der hører til en sjov fastelavnsfest. Man har kunnet få udleveret en konkurrence-folder hos Ibs Bageri, hvorefter man har skullet male en fastelavnsmaske så flot, sej og farverig som overhovedet muligt. Masken skulle så afleveres inden den 19. februar, hvorefter der blev trukket lod mellem de mest fantasifulde konkurrencebidrag. Her trak Nicolai Tranemose altså det længste strå, og det har udløst masker, fastelavnsboller og en stor fastelavnstønde - inklusiv kølle - der er fyldt op med mundgodt til 20 børn. Her ses den heldige vinder i selskab med sin præmie og Lizzi Andersen fra Ibs Bageri.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000