13-03-2001

Årets første udendørs-tur med naturskolen

Grenaa Blad logo

Grenaa Naturskole er klar til at invitere alle interesserede på sæsonstarten på dette års naturture i skolens regi. »Travetur på kryds og krat« kaldes turen, der afvikles lørdag formiddag den 10. marts med selve naturskolen, »Klithuset«, Klitten 1 ved Grenaa Strand, som udgangspunkt for turen. Herfra skal der krydses gennem skovens krat, udenfor de store stier.

- Her er der altid spændende oplevelser. Flere end man måske umiddelbart skulle tro, siger turlederen Kai Hansen, der opfordrer folk til at huske thermokande med varmt indhold og nogle gode sko til naturturs-vandringen, der forventes at ville vare et par timer. Det er gratis at deltage, og så vil man ovenikøbet få udleveret et program for alle forårets ture under Grenaa Naturskole.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000