13-03-2001

»Rock i Rusk« i Rosmus for 21. gang

Grenaa Blad logo

25 ungdomsskole-orkestre fra hele Østjylland er klar til at stille op til dette års »Rock i Rusk«, der arrangeres af Rosmus Ungdomsskole på Rosmus Skole. Det er 21. gang dette arrangement løber af stablen, og datoen for indeværende års »Rock i Rusk« er lørdag den 10. marts. Hip hop-opvisning, rap, showdance og modeopvisning er også på programmet denne lørdag - foruden en hulens masse rock, der rusker op i folk via de deltagende bands, der benytter denne lejlighed til at vise de færdigheder de har tilegnet sig i øvelokalerne i vinteres løb. Der er ikke tale om nogen konkurrence, og det understreges kraftigt fra arrangørens side, at musikfestivalen er absolut forbudt område for personer med hang til alkohol og/eller stoffer.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000