26-02-2001

Her er Djurslands to sødeste baby’er

Grenaa Blad logo

Her ses Josefine Nielsen, en af Djurslands to sødeste baby’er. Der er med andre ord tale om vinderne af Photo Care’s foto-konkurrence af samme navn. Begge baby’er fik 62 stemmer, så der var en 1. præmie både til Josefine Nielsen fra Bønnerup Strand og tilPhoto Care i Storegade i Grenaa har gennemført en foto-konkurrence med appel i. Den 16. januar satte foto-forretningen en efterlysning i gang via en annonce i Grenaa Bladet. Efterlysningen gjaldt »Djurslands sødeste baby«. Dem, der mente af være i besiddelse af et godt bud på denne titel, blev via annoncen opfordret til at ringe og bestille tid til en gratis fotografering i Photo Care’s atelier. Forretningen fik op mod 80 henvendelser på denne »efterlysning«, og de synlige resultater heraf har man kunnet se udstillet i ét af forretningens facadevinduer, og i perioden fra den 5. til den 17. februar har man så kunnet hente stemmesedler i butikken og derpå afgive stemme på netop den baby, som man mente var værdig til at kravle af med titlen som Djurslands sødeste baby. Denne fase af konkurrencen har også fået en fantastisk opmærksomhed, idet hele 669 stemmesedler blev afleveret i butikken. Og identiteten på vedkommende baby kunne så endelig afsløres mandag den 19. februar. Og for at det ikke skal være løgn, så blev der faktisk tale om dødt løb mellem to af de deltagende baby’er, idet de fik 62 stemmer hver. Der er med andre ord to vindere af konkurrencen, og selv om der »kun« var stillet en 1. præmie på højkant, så har butikkens indehaver Peter Weje Nielsen besluttet, at begge baby’er får et 40 x 50 cm. billede monteret i ramme til en værdi af 1.000 kroner pr. stk. De to konkurrencevindere er Josefine Nielsen, Bønnerup Strand, og Emilia Brethvad, Grenaa.

- Vi kan ikke rigtig kalde konkurrencen andet end en kanon-succes. Vi har oplevet en utrolig opmærksomhed omkring såvel konkurrencen som selve udstillingen, der virkelig har fået mange mennesker til at stoppe op på gaden for at tage bestik af de deltagende baby’er, siger Peter Weje Nielsen.

Der var også præmier til dem, der deltog i afstemningen. Til dem var der sat tre gavekort på højkant, og vinderne af disse er også blevet udtrukket og vil kunne ses i vinduet sammen med vinder-billederne.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000