26-02-2001 |
|
Grenaa i gamle dage |
![]() |
Jens Wulff, Grenaa, formåede mandag aften den 19. februar at samle godt 100 medlemmer af Ældre Sagen i Grenaa i Kulturhuset Pavillonen for at høre ham fortælle om forholdene i Grenaa i første halvdel af 1900-tallet. Jens Wulff, som er en blændende god fortæller, berørte mange emner - blandt andet forvaltning, sygehusvæsen, el, gas og varme foruden den lokale presse med mere. Foredraget var ledsaget af billeder fra datiden, som refererede til emnerne. Med en kombination af alder og en god hukommelse kunne han give nogle interessante personlige skildringer af Grenaa’s borgere fra dengang. Efter kaffen besvarede Jens Wulff spørgsmål, og kom til sidst ind på forholdene i Grenaa under besættelsen. Jens Wulff sluttede således af med en omtale af modstandsbevægelsen i Grenaa, som han personligt var stærkt involveret i, og hvorfra han kunne berette om mange spændende episoder.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000