19-02-2001 |
|
Møller mig her og møller mig der, møller alle vegne |
![]() |
Som født Lollik, kommer jeg af og til en tur til Lolland for at visitte familie m. v. Tro mig, der kan vi tale om vindmøller i fri dressur. Der er næsten ikke et sted, hvor det er muligt ikke at få en eller flere af slagsen ind på hornhinden. Store og små, kæmper og mindre, i ikke altid skøn orden. Sjusket, vil jeg fristes til at sige. Men! De har haft modet til at gøre det, altså tænke på den fælles fremtid vi har, med vores børn og med hinanden. Og nok også på baglommen, for de gi´r jo penge oveni.
For år tilbage, blev der over det ganske land rejst en, to, tre - ja rigtig mange elmaster. Både lokalt men også derudover, det til gavn for mange, ja vel for os alle. Disse for manges vedkommende kæmpestore rædselsfulde monstre (tænk på køreturen over Fyn) var nødvendige :installationer: i vores fælles natur, og hvor havde vi været foruden? Jovist bliver ledningerne i disse år lagt i jorden, men den teknik var jo ikke kendt dengang man opsatte monstrene. Skal man vente på teknikken? Det er næppe muligt. Hvor havde vi været i dag rent teknisk, hvis ikke de store master var sat op på Fyn og andre steder. Lad os sige: :Af skade bliver man som oftest klog:. Så i dag kan vi drage nytte af den erfaring vi har gjort os i de mellemliggende år. Ligeså skal vi lære af de erfaringer man har gjort sig på vindmølle siden, i de år der er gået fra de første grimme og klodsede møller blev rejst, til de i dag ofte helt pæne kæmper der ses rundt omkring os.
Men nu skal vi ikke kaste os ud i projekter for projektets skyld (alle andre har, så vil vi også have). Men sandelig heller ikke lade os skræmme af alle disse :protester: der flyver rundt i snart alle skrevne medier. Se nu at få sat de møller op! Lige nu: de aktuelle på Grenaa Havn. Om de skal stå 20, 35 eller 150,5 meter fra punkt A, B eller Q er vel strengt taget ligegyldigt at diskutere, når bare de virker. Og det har vor erfaring jo fortalt os at de gør! Jeg kan blot indskyde at for mit vedkommende er møller :i flok: mere rolige at se på i naturen, end dem der spredes rundt omkring fordi forskellige lodsejere opstiller forskellige typer, i uens størrelser. Så, er det afstand til land der er det ømme punkt, og er flertallet mere for 150,5 meter end for 35 meter. Hvad ventes der så på? Der er næsten for meget :Ulven kommer: i debatten - nu som før. Prøv at se møllerne som den nødvendige installation de er. Vi :befordrer: os jo heller ikke i :hestetrukket køretøj: mere. Hvad man velsagtens takker for eller gør vi?
35 år senere: :Møllerne ud for Grenaa Havn nedtages i disse dage. Grundet urentabel drift i de sidste år, nedtages møller af denne :gamle: type, da de ikke yder nær den samme strømmængde som de :bølgemøller: for ikke at tale om :understrømsmøller: der er afprøvet flere steder i ind- og udland. Nu kan vi igen glæde os over udsigten til frit vand. Som Fynboerne i årene 2000-2010 kunne glæde sig over den fri udsigt til bakker og dale, da man nedtog de dengang mastbårne elforbindelser:.
Sådan nogenlunde vil jeg forestille mig at det går. Og godt for det, for tør vi ikke leve med fremtiden i nuet tror jeg ikke der bliver meget at debattere om i medierne om 50 år. Så er vi formodentlig gået helt i stå, ja måske endog tilbage. Vi må ikke blive klodser om egne ben i udviklingens navn. Lad os :kaste: os over de møller. Nyde dem medens de er her og nyde at de er væk, den dag det er sådan. For vi ved jo at det ikke bliver møllerne der vil true vores fremtid, vel snarere mangelen på dem. Erfaringen har allerede lært os at hvis vi vil trække vejret sådan nogenlunde behageligt, så skal der slukkes for elproduktion med luftforurenende værker. Dette er ikke :ulven kommer:, men ren og skær erfaring. Tak for ordet og go´ vind.
Mange hilsner
Peter Nordahl Kristensen
Stenvadvej 14
8586 Ørum Djurs
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000