19-02-2001
Landbruget er ikke synderen

Af Else Winther Andersen, Venstre

Landbruget er for, jeg ved ikke hvilken gang, blevet udpeget som den store synder. Vi husker alle Nyrups ord i nytårstalen "Landbrugets trussel mod vandmiljøet skal stoppes". Jamen, hvad med at undersøge hvad landbruget reelt har gjort for at forbedre vandmiljøet, inden man går ud og anklager for åben skærm. I februar 1998 vedtog Folketinget Vandmiljøplan II, som ligger i forlængelse af den første vandmiljøplan fra 1987, hvor landbrugets udledning af kvælstof på markerne skulle reduceres med 100.000 tons.
Planen skal sikre at Danmark overholder sine forpligtelser efter EU’s nitratdirektiv, med hensigt på at mindske risikoen for iltsvind i farvandene og kvælstofforurening af grundvandet. For at nå målet med en reduktion på 100.000 tons før år 2003 besluttedes det at, landbruget skulle nedsætte kvælstofudvaskningen med 37.000 tons. Som en del af vandmiljøaftalen skulle der i år 2000 gennemføres en evaluering, foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Jordbrugsforsknings Institut. Ifølge de to ovenstående institutioners vurderinger af Vandmiljøplan II, viser det sig, at landbruget er gået forrest i arbejdet med at forbedre vandmiljøet. Faktisk mangler landmændene kun at reducere udledningen af kvælstof med 2.500 tons pr. år, for at nå det oprindelige mål på 100.000 tons, og de virkemidler, som landbruget skal finansiere i planen, f.eks bedre udnyttelse af husdyrgødning og nedsættelse af kvælstofnormen, er gennemført. Overskuddet i landbrugets kvælstofhusholdning er faldet fra 510.000 i 1980 til nu at udgøre 385.000 tons. Jeg syntes faktisk at landbruget brude være stolt af indsatsen, derimod bør staten være mindre stolt, for det halter med gennemførelsen af de virkemidler, som staten skal finansiere og det gælder især etableringen af våde enge. Amterne fik i 1998 til opgave at etablere 16.000 ha med våde enge ( våde enge omdanner landbrugets kvælstof til uskadelige luftige forbindelser). I dag er der kun etableret 90 ha våde enge i hele Danmark. Landbruget har peget på, at der kun er afsat 400 mio. kr. til projektet, hvilket svarer til 25.000 pr. ha. Markedsprisen for det meste jord ligger imidlertid på 80-90.000kr. pr. ha, så det kan jo ikke undre en, at kun meget få landmænd er interesseret i ordningen. Men der er penge til at forbedre vandmiljøet, de befinder sig desværre bare i Miljøministeriet. Miljøminister Svend Auken har i de senere år ophobet ubrugte midler i diverse fonde under ministeriets administration, samtidig har han sørget for at der via bevillinger er lagt nye beløb oveni. Miljøministeriet har brugt millioner af kroner, som var beregnet til at støtte landmænd der gerne ville omlægge til mere miljøvenlig drift, til helt andre formål. Det har betydet at de mindre amter i 1999 måtte afvise hundredevis af landmænd, fordi amterne havde brugt den støtte som staten havde afsat til miljøordningen. I stedet har storbyamterne brugt millioner af kroner fra miljøordningen på ventelister og gymnasier, fordi de i sagens natur ikke kunne finde nok landmænd. Jeg syntes nok Miljøministeren burde bruge nogle af de penge han har sparet op til at hjælpe vandmiljøet, ellers kunne man nok fristes til at sige, at det bliver ham der er en trussel imod vandmiljøet.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000