23-01-2001

Retrospektiv udstilling på Grenaa Rådhus

Grenaa Blad logo

Grenaa Rådhus inviterer her i januar måned til en udstilling af værker, som Grenaa Kommune er kommet i besiddelse af igennem de sidste 20 år. Værkerne er valgt til denne udstilling af kunstneren Eva Maria Larsson ud fra ønsket om at vise god nutidskunst. Værkerne repræsenterer et lille udsnit af gaver, som Grenaa Kommune har fået, samt værker, som kunstudvalg, kulturudvalg og Kunstforeningen på Grenaa Rådhus har indkøbt blandt de kunstnere, som har udstillet på rådhuset i årenes løb. De kunstnere, der er repræsenteret på udstillingen med ét eller flere værker er Palle Andersen, Lene Boelsmand, Karen Degett, L. Hall. Morten Skovmand, Carsten Poulsen, Vibeke Lawaetz, Conny Tranekær Jørgensen, Carl Henning Petersen, Henry Heerup, Mette Gitz Johansen, Ken Zier, Margret Judt, Melike A. Kurtic, Kenneth Nielsen, Jørgen Haugen Sørensen, Ulla Diedrichsen, Lene Noer, Else Hinke, Anna Vilsbøll og Magda Høgh.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000