23-01-2001 |
|
Grimt trafikuheld mellem Grenaa og Trustrup |
![]() |
En 24-årig kvindelig bilist fik en hård medfart, idet hun var impliceret i en trafikulykke fredag den 12. januar midt på eftermiddagen. Ulykken skete på hovedvejen mellem Grenaa og Trustrup, og årsagen til den hang sammen med tilstedeværelssern af en meget kraftig vintersol, der generede den 24-årige kvinde så meget, at hun ikke observerede, at der foran hende holdt en bil, som afventede det at kunne svinge til venstre ad godset Lyngdal. Hun kørte med andre ord op bagi den holdende bil med stor kraft, hvorved den blev skubbet over i den modsatrettede kørebane. Her tørnede den sammen med en tredje bil, så ulykken involverede samlet set tre biler. Den 24-årig fik den hårdeste medfart, idet hun sad fastklemt i sin totalskadede bil. Redningsfolk skulle således bruge noget tid på at få hende skåret fri fra køretøjet, før hun i temmelig hårdt kvæstet tilstand kunne blive kørt til behandling på Grenaa Centralsygehus. Her kunne man blandt andet konstatere, at hendes ene ben var blevet udsat for skinnebensbrud og et smadret knæ. Føreren af den bil, der blev påkørt bagfra, blev også indlagt, men med en piskesmældslæsion, mens den modkørende bilist slap uskadt fra den voldsomme ulykke.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000