15-01-2001 |
|
Klage over buschauffør |
![]() |
En tur med bybussen i Grenaa den 28. december var en alt andet end behagelig oplevelse. Vi var så uheldige at skulle køre med en buschauffør for hvem begrebet service åbenbart er en by i Nedre Mongoliet. Da vi stod på bussen sad han og råbte i sin mobiltelefon, samtidig med, at han var decideret ubehøvlet overfor passagererne - herimellem os. Han sad endda og røg uden at åbne vinduet, og da passagererne på en venlig måde bad ham om at slukke smøgen, grinede han bare og røg videre. Da vi så nåede Lupinskrænten stod der to ældre damer på bussen, og de brugte begge to rolatorer. Der rejste han sig godt nok op og tog den ene rolator, som han imidlertid på det nærmeste smed ind i bussen, hvorpå han satte sig op på til rattet igen uden at gøre mine til at hjælpe damerne ind. Og som prikken over i’et stod der en dame på bussen, der betalte med det samme, men inden hun nåede at få sat sig ned, speedede chaufføren voldsomt op. En sådan form for elendig service/dårlig opførsel i et offentligt transportmiddel, bør ikke gå upåtalt hen. De ansvarlige for bybusdriften i Grenaa bør kunne forhindre, at det sker igen!
Vicki Larsen og Vibe Jensen
Blichersvej 56
8500 Grenaa
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000