15-01-2001 |
|
Voldsomt trafikuheld på Østerallé i Ebeltoft |
![]() |
En personbil med en kvindelig fører og tre små børn forulykkede ganske voldsomt mod en fyldt container på byggepladsen på Østerallé i Ebeltoft ved Kvickly. Ulykken skete lørdag den 6. januar ved 18-tiden. Den kvindelige bilist overså en uafmærket container, der var på vej til at blive læsset op på en lastbil. Hun kørte frontalt ind i den fyldte container, der ikke flyttede sig ret meget. Sammenstøddet var da også så kraftigt at kvinden blandt andet brækkede et ben, og desuden blev fastklemt ved ulykken. De tre børn - en dreng på 8 år og to piger på henholdsvis 6 og 5 år - blev også hver især kvæstet ved ulykken, men kvæstelserne var heldigvis ikke livstruende. Alle fire blev i ambulance kørt til behandling på Grenaa Centralsygehus.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000