11-01-2001

12 LOF-computere lig med åben PC-café

Grenaa Blad logo

LOF i Grenaa har købt 12 computere. LOF kan således selv afholde en stor del af sine egne computerkurser i lokalerne på Sønderbro 1 i Grenaa. Som noget helt nyt har LOF Grenaa valgt at åbne dørene i hele januar måned hver mandag eftermiddag. Det er gratis at deltage i hele denne måned. PC-café, som projektet hedder, er stedet, hvor man mødes med ligesindede og hygger sig. Man møder op, når man har tid og lyst - til en kop kaffe, en snak og en tur ved computeren. Skoleleder Klaus Lindhardt Kierulff fortæller, at PC-caféen fortsætter i hvert fald frem til sommerferien, og forhåbentlig også herefter.

I øjeblikket er der i øvrigt udstilling i LOF’s lokaler, hvor man kan komme og se de forskellige ting, der fremstilles på nogle af aftenskolens kurser såsom glasmaling, knipling, akvarel med videre. Man skal dog skynde sig, hvis man vil bese udstillingen, for den lukker ned fredag den 12. januar.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000