11-01-2001 |
|
Top-badminton i Østre Hallen |
![]() |
Den står på top-badminton i Østre Hallen førstkommende weekend den 13.-14. januar. Her afholder Grenaa Badminton Klub nemlig U-13 elite- og mesterrækkestævne, hvilket er ensbetydende med deltagelse af de allerbedste badmintonspillere i hele landet i netop denne årgang. Med andre ord en oplagt mulighed for at kigge nærmere på den nye Peter Gade eller den nye Camilla Martin. I eliterækken stiller GBK op med nogle af klubbens egne talenter - nemlig nyoprykkede Lee Jung Nissen og én af favoritterne i herredouble, Simon Dethlefsen. Simon stiller dog op for Vorup og er sammen med med sin makker Martin Kragh nr. 3 på den danske rangliste for U-13 elitespillere.
Turneringen starter lørdag formiddag, hvor der spilles indledende kampe hele dagen. Søndag spilles der semifinaler og finaler. GBK håber at mange badminton-interesserede fra nær og fjern vil benytte sig af denne unikke mulighed for at tage nogle af fremtidens badminton-stjerner i nærmere øjesyn.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000