07-01-2001 |
|
Hun gættede duften... |
![]() |
Matas i Grenaa har traditionen tro haft travlt med at pakke gaver ind i julemåneden, og denne juletravlhed er hvad angår julen 2000 blevet krydret med en konkurrence, der blev udskrevet via Grenaa Bladets forside tirsdag den 5. december. Her opfordrede Matas alle interesserede til at kigge ind i forretningen til en »Gæt duften-konkurrence«, og det var der mange der benyttede sig af. Herimellem Lis Boisen fra Grenaa, der skulle vise sig at være den skrappeste af alle deltagerne. På billedet ses hun i midten i selskab med indehaveren Steen Andersen og butiksassistent i Matas, Jette Lohse, der hjælper Lis Boisen med at fremvise hendes præmie, der bestod af hele otte gaveæsker med diverse eksklusive dufte og cremer med videre til en samlet værdi af over 2000 kroner. Der var gaveæsker til både mænd og kvinder, så Lis Boisen og hendes nærmeste familie er ganske givet blandt de mest velduftende i hele byen. De mærker, hun fik lov til at tage med sig hjem kvit og frit var Cerutti 1881, Cerutti Image, Chloé, Lagerfeld og Very Valentino.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000