07-01-2001

Grenaa Bladets julekonkurrencevar en stor succes

Grenaa Blad logo

Grenaa Bladets julekonkurrence 2000 var indiskutabelt en stor succes. I forbindelse med udgivelsen af sidste års julehæfte »Jul i Grenaa og Omegn« den 21. november, udskrev Grenaa Bladet en konkurrence, hvor man har kunnet vinde gavekort for mere end 11.000 kroner. Læseropbakningen til konkurrencen har bådeværet massiv og imponerende. Det sidste ikke mindst fordi man har skullet gemme julehæftet for at være med i konkurrencen i Grenaa Bladet hver tirsdag via ugentlige konkurrencekuponer. Uge efter uge har der været masser af konkurrencebidrag i den pulje, hvor de enkelte gavekortvindere har skullet udtrækkes. Fra tirsdag den 28. november til tirsdag den 19. december har man således kunnet deltage i lodtrækningen om ialt 55 gavekort à 200 kroner fra de forretninger, der deltog i julehæftetmed en annonce, og det var der altså en hel del, der havde lyst til at prøve.

Julehæftet 2000 var i øvrigt lavet i et samarbejde mellem Grenaa Bladet og Lions Club Grenaa, idet man kunne læse om det lokale julemærkes historie i jubilæumsåret. Det var nemlig sidste år 25 år siden det første Lions Club Grenaa-julemærke kom på gaden.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000