07-01-2001
Fjernvarme-forbrugerne i Grenaa har stor glæde af de milde vintre!

Varmeopgørelserne er på vej ud nu

Fjernvarme-forbrugerne i Grenaa har stor glæde af de milde vintre!
De seneste års milde vintre har givet mange fjernvarme-forbrugere under Grenaa Varmeværk en kærkommen check ovenpå den dyre juletid. Mange skal således have penge tilbage ovenpå et år med milde vinde på grund af for stor indbetaling til varmeregningen, der foregår via trækning af et fast aconto-beløb pr. måned i årets løb, i forhold til det reelle forbrug. Således også i år, hvor mange forbrugere sikkert sidder klar til at kaste sig over checken med differencen mellem udgiften på det reelle forbrug, og det indbetalte aconto-beløb. Varmeværkets kontorchef Torben Andersen skønner, at der skal sendes 3-4 millioner kroner retur til andelshaverne for år 2000. Mange får altså penge retur, men der vil dog stadig være en pæn håndfuld, der får en ekstraregning fra varmeværket, fordi man i årets løb har brugt mere varme end man har betalt for.

- Der findes ingen normalår længere hvad antallet af graddage angår. For år 2000 regner vi med at lande på 85% af et normalår, og det er ensbetydende med, at mange skal have penge tilbage. Varmeværkets faste udgifter er dog knap så variable, så det er da klart, at de mange milde vintre afspejles i økonomien, fordi vi ikke sælger så mange MWh, som vi ellers ville have gjort. Ikke desto mindre håber vi på, at det ender med at løbe rundt alligevel, siger formanden for varmeværkets bestyrelse Frede Frandsen.

Mod slutningen af år 2000 var det således tid til aflæsning af varmemåleren ude i de små hjem - og alle andre steder med fjernvarme for den sags skyld - og på den front kan varmeværket oplyse, at det at indtaste sin aflæsning over telefonen, er ved at finde fodfæste blandt varmeværkets over 4.000 andelshavere.

- Seneste opgørelse over indtastede aflæsninger lyder på 33%. Altså 1/3 af alle andelshavere. Det synes vi er et meget fint tal, og det peger i retning af, at folk virkelig er ved at være dus med det at indtaste tal. Noget som Told & Skat eksempelvis jos også har succes med, så det er givet noget der kommer til at vokse fremover også. For vores vedkommende sparer det en del tid, og også lidt penge, så det er fint, det går den vej, siger kontorchef Torben Andersen.

Varmeprisen op
Som omtalt for nylig i Grenaa Bladet får fjernvarmeprisen i Grenaa et lille nøk opad i 2001. En 3-4% skal man regne med at slippe ekstra i 2001 for den samme mængde varme, som man forbrugte i 2000. Når det ikke går værre - hvilket en del andre varmeværker rundt omkring i landet kan snakke med om - så skyldes det først og fremmest en lokal energi-symbiose, der giver det lokale varmeværk en stor forsynings-sikkerhed af billig råenergi til fjernvarmeproduktionen fra tre hoved-leverandører. Midtkraft forventes i 2001 at kunne levere 62,4% via halmbaseret kraftvarme, det nyombyggede kommunale affaldsforbrændingsanlæg 25,1% og 9,7% i overskudsvarme fra SCA Packaging Djursland. Det skulle efterlade 1,8% til den afsindigt dyre afbrænding af olie, men en kombination af de milde vintre med få spidsbelastninger på nettet, og stor forsyningssikkerhed fra leverandører, gør, at varmeværket ofte holder sig pænt under den budgetterede mængde olie på årsbasis. Således har varmeværket i 2000 brugt under 100 tons olie til fjernvarmeproduktion, selv om der var budgetteret med 400 tons.

Opstramning på årsafkøling
Grenaa Varmeværk har igennem en længere årrække arbejdet ihærdigt på at skabe en fornuftig årsafkøling af fjernvarmevandet ude hos andelshaverne. Det handler om, hvordan man bedst muligt og mest energiøkonomisk - og dermed også pengeøkonomisk - udnytter det varme vand i radiatorerne. At man ikke pisker vandet igennem sit fjernvarmesystem, men udnytter al varmen i vandet, inden man sender det reteur til varmeværket. Fra og med varmeåret 1997 er der overfor de andelshavere, der af den ene eller den anden grund ikke har fået årsafkølingen forbedret, blevet opkrævet en ekstrabetaling for levering af varme. Ekstrabetalingen er blevet beregnet på grundlag af 1% af 1 grad Celsius manglende afkøling af fjernvarmevandet fra 30 grader Celsius og nedefter. Det er sket på baggrund af en handlingsplan på området, der netop er blevet revideret, således at skruen nu strammes i forhold til de storforbrugere af fjernvarme, som ikke har styr på deres årsafkøling. Den reviderede handlingsplan er netop blevet offentliggjort, men den første eventuelle ekstrabetaling i henhold til de nye regler, kan tidligst ske i 2002.

Planen går ud på, at andelshavere med et tilsluttet areal på 1.500 m2 og derover skal overholde afkølingskravet på 35 grader Celsius samt en returvandstemperatur på højst 40 grader Celsius ved maksimalbelastning. For småforbrugerne er reglerne uændrede i forhold til 2000.

- Denne ekstrabetaling for dårlig årsafkøling gav os senest et beløb på 150.000 kroner, men det er penge, som vi slet ikke er interesseret i, siger varmeværkets direktør Gert Schou, og fortsætter:

- Samlet set har vi siden handlingsplanen trådte i kraft fået den gennemsnitlige årsafkøling for alle andelshavere til at falde med en 8-10 grader, og det er noget der batter. Alene 1 grad i nedadgående retning giver 1 million kroner. Der er således en 4-5 mærkbare fordele ved at køre energiøkonomisk - en faktor, der sandelig også er med til at holde priserne nede. Nu skal vi bare ha’ de sidste storforbrugere med også. Vi har en 40 stykker, der godt kunne køre bedre, og der går vi ind og tilbyder vores assistance med henblik på at lave en handlingsplan lokalt, så der kan komme styr på det, siger Gert Schou.

Nye gebyrer
Her ved overgangen til 2001 er der også trådt nogle nye gebyrer i kraft. Efter henstilling fra Energistyrelsen er varmeværkets rykkergebyrer blevet ændret, så de afspejler de faktiske omkostninger, der er forbundet med at udsende et rykkergebyr. Både 1. og 2. rykkergebyr er herefter på 50 kroner, hvoraf den ene første falder med 25 kroner mens den anden falder med hele 100 kroner. Et åbnegebyr i forbindelse med en genåbning af fjernvarmen efter en midlertidig lukning, er ligeledes faldet. Fra 500 til 300 kroner, men her er der ikke noget sparet, da man samtidig har indført et lukkegebyr på ligeledes 300 kroner. Den samme ydelse et altså blevet 100 kroner dyrere, idet man lægger de to tal sammen. En række andre gebyrer er også blevet justeret i op- eller nedadgående retning for at afspejle de faktiske omkostninger.

Anlægsbudgettet
Anlægsbudgettet for 2001 er på beskedne 1,2 millioner kroner hvad angår renoveringer af og nyetableringer på fjernvarmenettet i Grenaa. Det hænger sammen med, at der gennem en årrække er blevet renoveret for 4 millioner kroner om året. Via statslige tilskud har man fået et helt år betalt, og samtidig står man med et gennemrenoveret fjernvarmenet, der alt andet lige skulle kunne køre meget energiøkonomisk mange år ud i fremtiden. Man kører således på halv kraft med det at grave sig ned under jordoverfladen. I år skal man således »blot« omkring Kløverbakken, lave lidt renoveringer plus lægge i nabolaget af 230 stikledninger ind til nye andelshavere. Som det vil være de fleste læsere bekendt skal alle indenfor varmeplanens område have udskiftet deres oliefyr med fjernvarme inden juli måned 2002. Grenaa Varmeværk kan godt mærke, at flere og flere er opmærksomme på den omstændighed. Således koblede 168 husstande sig på fjernvarmenettet i løbet af 2000. Driften af varmeværket optimeres derfor også i takt med de nye andelshavere kobles på nettet. 400-500 ekstra vil der være tale om, idet man runder juli 2002. På den baggrund sættes der i løbet af 2001 en ekstra keddel i sving i Fuglsang-centralen.

100% sikring
- Vi laver en 100% sikring for henlagte midler ud fra devisen, at vores forbrugere aldrig skal mangle varme. Og nu er det så dejligt, at Fuglsang er dimensioneret til en ekstra keddel, så det er en rimelig smertefri operattion, siger Gert Schou.

Store institutioner og lignende batter også godt i varmeværkets kundekartotek. Dronningens Ferieby er blevet koblet på, og ligeså med den tidligere Flygtningelandsby på Robstrup Mark, der nu fungerer som kommunal børnehave under navnet Børnehaven Landsbyen. Forude venter tillige tilkoblingen af den nye amtsinstitution i Dolmer, der udgør et erstatningsbyggeri for Dalstrup-Centret.

Dolmer-borgerne er ganske vist ikke omfattet af varmeplanen, og er således ikke tvunget til at blive koblet på, men husejere i Dolmer Bygade får alligevel snarest et tilbud om at blive koblet på, fordi disse huse ligger naturligt herfor i forhold til den fjernvarmeledning, der trækkes ud til amtsinstutionen.

El-konverteringer
Grenaa Varmeværk har også været med i Elsparefondens kampagne vedrørende el-konverteringer. Det vil sige, at man skiftre varmekilde fra el til fjernvarme. En meget dyr omgang, da man typisk skal foretage omfattende rør og radiatorinstallationer i disse huse. Men med statstilskud fra Elsparefonden har det i en periode været en rimelig overkommelig investering. Tilskudsperioden er slut nu, og ud af 233 potentielle el-forbrugere i Grenaa Varmeværks område, gav det 87 konverteringer - svarende til 37%. I forhold til andre egne af landet et meget flot tal, men ikke desto mindre skuffende for formanden Frede Frandsen, set i lyst af, at hans arbejdsgiver, Boligselskabet Grenaa af 1945, leverede 31 af de 87 konverteringer. Men kommer der med tiden en ny runde med tilskud - og det gør der sandsynligvis - så er Grenaa Varmeværk klar til at springe på igen.

Generalforsamlingen i Grenaa Varmeværk afvikles den 22. marts på Grenaa Vandrerhjem.

Endnu et mildt år er gået rent varmemæssigt, og det er der mange andelshavere under Grenaa Varmeværk, der får lov at mærke i den kommende tid, hvor man kan forvente at få varmepenge retur.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000