25-12-2000

Nytårsaften nærmer sig

Grenaa Blad logo

Nytårsaften nærmer sig på raske fjed, og én af de sikre indikationer herpå er affyring af knaldfyrværkeri i utide - om man så må sige. Det er specielt ulovligt knaldfyrværkeri, der gør opmærksom på sig selv i den forbindelse, fordi det nærmest lyder som om 3. verdenskrig er brudt ud, idet et stort, tysk kanonslag sprænges i luften. Politiet modtog alene i løbet af forrige weekend 7 anmeldelser på den slags brag. Ordensmagten var blandt andet en smut forbi Øer Maritime Ferieby, hvor en lille håndfuld tyskere skød nytåret ind i lidt vel god tid. De fik så at vide, at dette knaldfyrværkeri måske nok var lovligt i Tyskland, men at tysk lov ikke rigtig er gældende i Danmark. Politiet ønsker i den forbindelse at gøre opmærksom på, at disse store kanonslag ikke kun er ulovlige, de er også hundehamrende farlige at omgås.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000