25-12-2000

Ballade i Ebeltoft

Grenaa Blad logo

Politiet måtte lørdag aften den 16. december ved midnatstid køre en smut forbi et Ebeltoft-værtshus, hvor der var opstået en del ballade og tumult. Således fik en gæst - en 43-årig mand fra Kolind - smadret en flaske ned over sin ene hånd. Flere var involveret i balladen, men én af dem forstod i særlig grad at gøre sig negativt bemærket. Der var tale om en kun 18-årig mand fra Nimtofte, der således som den eneste måtte finde sig i at blive anholdt, og derpå indlogeret i en 1-værelses på Grenaa Politigård. Man nøjedes dog med at sigte ham for værtshusuorden, så han slipper fra episoden med en bøde.


Samme nat var der ligeledes ballade på et diskotek i Knebel, men her dæmpede gemytterne sig dog inden politiet kunne nå frem. En flok nydanskere og nogle andre gæster havde nogle uoverensstemmelser, som dog ikke udartede til noget alvorligt.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000