11-12-2000

Hvor gemmer nisserne sig?

Grenaa Blad logo

Sådan lyder overskriften på Børneklubben Musvittens sidste arrangement, inden naturklubben lukker ned for vinteren. Lørdag den 16. december mødes man først på eftermiddagen ved Solhytten på Lyngvej 10 i sommerhusområdet ved Grenaa Strand, hvorefter man vandrer ud i skoven for at lede efter nisserne. Der sluttes af med varme i pejsen og æbleskiver. Til de voksne serveres der tillige gløgg. En oplagt chance for at hele familien sammen kan stresse af her midt i juletravlheden, vurderer turleder Kai Hansen.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000