11-12-2000

GBK's 1. hold holder jul på førstepladsen

Grenaa Blad logo

Med en sikker sejr på hjemmebanen i Østre Hallen over puljens nr. 4, Skovbakken, er Grenaa Badminton Klubs 1. hold nummer 1 i Jyllandsseriens pulje I, og har dermed sikret sig en god udgangsposition i oprykningsspillet til Danmarksserien. Efter første runde var stillingen 2-2, men de fire herresingler og én damedouble satte tingene på plads med sejre i to-sæts kampe. I to af de sidste fire kampe blev begge hold i øvrigt ramt af skader. Slutresultatet blev 9-4 til GBK. Holdet bestod af Chr. Kirkegaard, Søren Worm, Søren Nørsten, Kim Buhl Christensen, Jannik Laursen, Tonni Jørgensen, Marie W. Madsen, Mona Dethlefsen, Camilla Gregersen samt Tine Bjerre, der som afløser for for den sygdomsramte Ditte Kirkegaard, desværre blev skadet. Fidustrolden blev vundet af Jannik Laursen. Dagens kampsponsor var Aalsrode Tømrerfirma.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000